English  Deutch  Czech 

Om

DUO MODUS

Marta Líbalová - tjekkisk/dansk violinist

Jytte von Rüden – dansk accordeonist

Duo Modus eksisterer som fast ensemble i mange år og vakte fra begyndelsen stor opmærksomhed.

Duoen består af den tjekkisk/danske violinist  Marta Líbalová og den danske accordeonist Jytte von Rüden.

Ensemblets navn „Modus“ symboliserer den unikke instrumentale besætning, som lader den traditionelle og den moderne klassiske musik fremstå på en fuldstændig ny måde. Med stor intensitet, følsomhed og atmosfære oplever publikum duoens spændende fortolkninger – fra melankoli til stor humor.

Duo Modus’ usædvanlige fortolkning og klangkombination giver musikken helt nye og overraskende dimensioner, som aldrig før er hørt.  Den fascinerer og begejstrer både det almindelige publikum og den musikalske fagverden.  Det ualmindelige sammenspil tager lytteren med i en verden fyldt med farver, som man ellers kun kender fra strygekvartetter og orkestre.

Repertoiret
Repertoiret består bl.a. af værker af J.S.Bach,  A.Dvořák, C.Debussy, A. Piazzolla,  I.Strawinsky,  E.Grieg,  L.Bernstein, C. Nielsen og G.Gerschwin – alle i Duo Modus’ egne arrangementer. Også Alfred Schnittkes ”Suite i gammel Stil”, som ligeså er i duoens eget arrangement, fik  en meget positiv udtalelse og komponistens personlige tilladelse til indspilning af værket.

Repertoiret indeholder også originalkompositioner specielt skrevet og tilegnet ensemblet, som f.eks. kompositioner af Svend Nielsen og Sylvie Bodorová, ligesom en dobbeltkoncert for violin, accordeon og kammerorkester af den danske komponist Ole Schmidt og  Koncert-suite for violin, accordeon og kammerorkester af Astor Piazzolla i et arrangement af Flemming Neergaard.

Anmeldelser
Koncertanmeldere fra Tjekkiet, Tyskland og Danmark skrev:

„De spiller, som om de kom fra en anden planet – det skal man høre, se og opleve. Det er ubeskriveligt………..!“

„Fornemste kammermusik – noget lignende har man aldrig hørt før.“

„To instrumenter– én sjæl. Publikum kom himlen nærmere.“

Duoen giver koncerter i mange forskellige europæiske lande, Kina, ligesom deres regelmæsssige koncerter i Israel altid bliver modtaget med stor succes.

Invitationer til berømte musikfestivaler, som f.eks. Schleswig Holstein Festival , Mahler Festival og den internationale festival „Chamber Music connects the World“ i selskab med Gidon Kremer, Yuri Bashmet og Guarneri Kvartetten, har statueret Duo Modus på højt internationalt niveau.

Udgivelser
Edel Classic Berlin/Hamborg har udgivet duoens første CD med værker af G.Tartini, A.Schnittke, A.Piazzolla, S.Nielsen og M. Lavrry.

Duo Modus´ anden CD ”Duo Modus in another way” består af små klassiske kompositioner. CDen blev kåret som ugens CD i Danmarks Radio P2.

”Moods”, som er ensemblets tredje CD, er ligeså en optagelse med små klassiske ”perler”.

Duoens fjerde CD ”Duo Modus” er indspillet med værker af A.Dvořák, C.Debussy, I.Stravinsky, C.Nielsen og G.Klein.

CDerne er gentagne gange spillet i DR og NDR Kultur, ligesom ensemblet har givet live koncerter i såvel radio som TV.

I Danmark har ensemblet også spillet gentagne gange for Det danske Kongehus og er legatmodtager af Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond.

Marta Líbalová spiller på en Andreas Postacchini violin fra 1857, og Jytte von Rüden spiller på et Pigini koncertaccordeon, model Sirius (Pigini betragtes som Stradivarius i accordeon verdenen).

Begge musikere, som er docenter ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense, har givet mesterkurser i Tjekkiet, Tyskland, Letland, Grønland og Færøerne og  er jurymedlemmer af forskellig nationale og internationale solo- og  kammermusikkonkurrencer.